Lørdag d. 26/12 2015

God jul til alle!

Vel ankommet til hotellet. Vi bor på 10. sal, med verdens grimmeste udsigt til højhuse. Hvis man står på tæer i det ene hjørne af altanen, kan man liiige kigge over til Metropolitan Park, der iflg. alle guidebøger skulle være noget helt fantastisk  med masser af fugle og dyr midt i  byen - HA!!
Al respekt for et så stort grønt areal i midten af en by, i Danmark ville det forlængst være blevet lagt ud til boligområde. Men dyr - HA!
Vi var der i går, det eneste vi så var en lille øgle, en hvid hejre og et dovendyr. Det sidste er selvfølgelig 'noget'!
Vi valgte hotellet, netop fordi det ligger lige ved siden af parken, men der er kun én indgang og det er altså i den anden ende af parken. Så vi vadede 1½ time langs en rimelig befærdet vej - jeg tør slet ikke tænke på trafikken, hvis ikke det havde været en helligdag. Så var der en patruljevogn, der stoppede. UPSSSSS - påtale for at gå på en vej, man ikke må gå på?? Næh, de flinke betjente spurgte, hvor vi skulle hen og så kørte de os de sidste kilometre til parkens indgang. Dét er da service for turister!
Men efter 1½ time vandring langs vejen og yderligere 1½ time i parken, hvor vi altså (næsten) intet så, var det en taxa tilbage. Spiste til aften på en kineser lige overfor hotellet, 20$ for to rigelige portioner kylling / gris m. 'fritter' + 2 øl.
Priser i det lille supermarked v. siden af hotellet er ca. som danske. Jeg tror, det er billigere, nåt vi kommer udenfor byen og turistområderne.

Søndag d. 27/12 2014

- jeg fik  vist ikke skrevet, at vi blev opgraderet og 'fløj business' på turen fra Amsterdam -> Panama? SUPER! Vi kunne også nyde godt af business-loungen i Schiphol, mens vi ventede på flyafgang.
Der manglede intet!
Så efter 11 iimer i stole, der kunne lægges helt ned, ankom vi fint udhvilede. Jetlag slipper man aldrig for, men denne gang er vi ihvertfald ikke trætte samtidig.
I dag har vi booket ophold frem til 13. januar - se rejseplan.
Der er også lagt et par billeder ind........

Onsdag d. 6/01 2016

Så må det vist være tid til lidt skriveri igen.........

Et lidt sent godt nytår til alle. Vi kom ikke særlig godt ind i det nye år - læs mere senere........

Mellem jul og nytår flyttede vi ud til ø lige ved indsejlingen til Panamakanalen.  Øen er 'landfast' via en 2 - 3 km lang dæmning.  Her har vi siddet på vores balkon og set utallige skibe og containere fra Mærsk. Øen er 'landfast' via en 2 - 3 km lang dæmning, på hverdage er det et temmeligt forladt sted, i weekenden er det hér, alle byboerne tager ud - lidt ligesom Strandvejen! 
Det vil også sige, at der ikke er noget som helst (næsten), der har åbent på hverdage, vi havde virkelig besvær med at finde steder at spise, selv om her er 6 - 8 restauranter, pizzariaer osv. Første aften var det eneste sted, der havde åbnet, et cafeteria v. siden af en gocart-bane. Så der sad vi, i motorlarm og  os og lyden af hvinende dæk og disco-musik. Og fik verdens elendigste tørre burger. Næste dag fik vi set os lidt bedre om of fandt et sted, hvor vi kunne sidde ved vandet - her fik vi verdens elendigste kylling, der simpelthen drev af friturefedt.Den panerede overflade var totalt branket af frituren, men kødet var overhovedet ikke gennemstegt. Så det var godt, vi sad lige ved den store affaldsspand: vandet!!! Stakkels fisk!!
Komplekset har en lille købmand, der tager total overpris for ALT. Vi havde dog købt en flaske boblevin til balkonen nytårsaften, efter at vi havde været ude at spise. HA!! Da vi gik ud ved 18-tiden for at finde et spisested, var ALLE ved at lukke.
Så vi måtte i sidste øjeblik STYRTE ind hos den dyre købmand og forsyne os med, hvad der nu var af ost og pølse og kiks. Så det blev en noget trist nytårsaften........
Morgenmaden på hotellet, som bestemt ikke er noget billgt sted, var særdeles spartansk: 1 kop kaffe, 2 skiver ristet brød, 2 æg, enten som røræg og spejlæg, en lillebitte brik smør og en ligeså lille brik marmelade. Ville vi have mælk eller juice, så kostede det ekstra! Jeg tror, vi fik (købte!) 7-8 glas mælk, det kom til at koste 10,50 dollar. Så er det da også betalt!

Om Panama City kan man kun sige, at det er en uinteressant og grim by. Vi har brugt alt for mange dage dér. 
 I mandags fik vi vores bil og kom endelig udenfor byen, mere om det senere............

Tosdag d. 14/01 2016

Hej igen!

Som skrevet fik vi med en del bøvl vores lejebil: Først havde de slet ikke den bil, som vi havde bestilt, de havde kun en dyrere kategori - jamen, det var jo ikke vores fejl, så kunne vi vel få den for samme pris - næh,det kostede ekstra. Så ville vi bare ikke have den, men stod fast på kontrakten. Så havde de kun en med automatgear - det ville vi heller ikke have. Så skulle vi betale 7% lufthavnsafgift - det står direkte printet i min lejekontrakt, at alle afgifter, incl lufthavnsskat, er betalt.
Efter ½ times forhandling blev det enedlig til, at hvis vi ville vente 2 timer, så kunne de skaffe den bil, vi havde bestilt, til den pris, der var aftalt.
Jeg har læst diverse steder, at biludlejninger i lufthavnene hér simpelthen er så grove, fordi de véd, at folk enten lige er ankommet og er ivrige efter at komme afsted, eller de skal nå et fly. Derfor har folk ikke tid / lyst til at forhandle alt for meget. Nu var det heldigvis sådan, at vi havde MASSER af tid og var fuldstændig ligeglade med den længere og længere kø, der hobede sig op bag os. Nogle valgte at gå og finde andre udlejningsfirmaer, det er jo tab for firmaet, så til sidst opgav de - HEHEHE!
Takket være mit indkøbte GPS-kort over Panama lykkedes det os rimeligt smertefrit at komme ud af byen - det  var jeg ellers noget nervøs for!
Hvorefter vi havnede i 2 trafikkøer, så den tur, der skulle have taget ca 1½ time, kom til at tage 4. Oveni de 2 timer, vi måtte vente i lufthavnen, betød det, at det var mørkt, da vi endelig kom frem til vores overnatning, så vi kunne ikke finde det. Det skal nemlig lige siges, at i Panama er der INGEN skilte. Hverken gadenavne eller bynavne, man skal bare vide, hvor man er. Og når man får at vide, at man lige efter byen Chame, hvor fartbegrænsningen ophæves, skal se efter en hotelreklame til højre, og derefter dreje til venstre,så kræves det altså lige at man véd, hvorår man er i Chame! Vi måtte låne en telefon, vores egne virker jo ikke, så kom vor vært i egen bil og viste vej tilbage. Vi var kørt ca 10 km for langt ad Panamerican. (Hovedvejen).
Vi boede 3 dage hos familien Hunt, et amerikansk ægtepar, der har bygget to udlejningshytter i baghaven. Dejlig tropisk have, svømmepøl, her manglede intet. Her var endda en cocktailshaker, det er mere end jeg har derhjemme!
Fra Hunts fandt vi uden de store problemer op til El Valle, en bjergby i 600 m højde. Byen er meget fredelig til hverdag, men i weekenden invaderes den af rige folk fra Panama city. ALT koster penge her, man kan ikke engang se det lokale vandfald uden at skulle have en guide med, og så koster det 5$. Så vi foretog os ikke så meget andet end at nyde den store tropiske have, der også var her. Vi var dog i det termale bad. El Valle ligger i et vulkankrater (udslukt), det varme vand pumpes op fra undergrunden. 
Fra El Valle er vi nu kørt længere vestpå og igen op i  bjergene, til Santa Fe. Igen var det et kæmpe problem at finde det lejede hus, der er ingen bynavne, der er ingen gadenavne. Udlejerne synes sikkert, deres  kørselsvejledninger er eminente, men.......
Santa Fe er en hyggelig lille by, næsten ingen turister, meget landligt med bunker af høns og galende haner. Så her bliver vi nok en uges tid.
Vi har forresten fået løst problemet med telefonerne - eller løst er så meget sagt: De er for gamle, de kan kun køre 2G netværk, og det bruger man ikke her. Vi overvejer at købe en lokal telefon, men kan man bare sætte sit danske sim-kort i så'en en? Jeg tror, vi må klare os med at låne os frem........

Fredag d. 05/02 2016

(AAAAARRRGGGHHHH - har lige skrevet en masse, der 'forsvandt'. HVornår xxx får 123hjemmeside en automatisk backup?)

Jeg har pga en uregulerbar aircon på Armador (der derfor er døbt Armageddon) haft store problemer med kold skulder, nakke osv. Derfor er der ikke blevet skrevet her i lang tid. PC-arbejde, som fik ømheden til at blusse op igen, er blevet begrænset til søgning efter bo-steder. Det har bestemt ikke været uden udfordringer og har taget rigtig lang tid.

Efter et par dage havde vi fået nok af Santa Fé. Eller rettere: af huset. Pga støj og udendørsarealer. Desværre havde vi lejet det for en hel uge. En ting var hanerne, det gale-hus vænnede man sig til. Men dén metalstolpe, der i den natlige blæst stod og gnubbede sig op af bliktaget....... De første nætter troede vi, der var katteslagsmål på taget. Vi prøvede selvfølgelig, men kunne hverken flytte stolpe eller tag. Desuden  var er ingen have, det eneste udendørsareal var indkørslen med grus/småsten og hængekøjerne blev sat op mellem garagestolperne. Byen som sådan er helt fin, naturen er flot og de lokale er meget søde og imødekommende. Naboen opdrættede kamphaner, Leif besøgte ham og fik diverse tips og tricks.

Efter Santa Fé besluttede vi, at vi ville være gode ved os selv og have 'rigtig' ferie efter Spøgelset-huset. Så vi bookede ind på en lille italiensk B&B (værelse & morgenmad) i Las Lajas.
Det var super. En lille pøl lige udenfor døren, mange forskellige fugle, der badede i den (selv når vi var der), papegøjer i træerne. Stranden var 10 min. kørsel væk, den mest fantastiske og øde strand, hvor man bare kunne gå og gå uden at møde et menneske. 
Bortset fra weekenden, hvor folk mødtes, grillede, drak og hyggede sig. Om mandagen lignede stranden København efter karnevallet!
Der nærmeste by er St. Felix, her var vi til byfest lørdag aften. Jeg tror, det er samme fest hver lørdag: Masser af dåseøl, boder med stegt kød/pølse/kylling, rodeo med tyreridning og bunker af fulde mænd på heste, der ikke kan stå fast på asfalten, men alligevel bliver kastet rundt mellem bilerne på gaderne. Jeg tror, det er værre at påkøre en hest end et barn. Jeg véd ihvertfald, at hvis man påkører en høne, skal man iflg loven finde ejermanden og betale erstatning, fordi den høne kan  betyde liv elle død for familien! 
Vi prøvede at komme op i indianerområdet, det går en fin vej fra St. Felix, men efter ganske få kilometer blev vi mødt af en vagt ved en bom, området er lukket for alle andre end beboerne. Vi spurgte vor vært, der  var lidt muggen over indianerne: 'De vil gerne have hjælp til at opbygge deres samfund (=penge!), men de vil ikke have, at vi ser, hvordan de bor. Kun hjælpeorganisationer osv får lov at komme ind i området.' 
Indianerne her er meget smukke og kvinderne går i de sødeste kjoler. 
I Las Lajas havde vi store problemer med internettet. Forklaringen er, at  man er ved at omlægge den store hovedvej til Costa Rica (Pan-Am). Samtidig med man omlægger vejen, flytter man el- og telefonledninger. Men man tager ikke 2 - 3 km ad gangen og gør dem færdig. Her tager man på én gang hele strækningen mellem Santiago og Davíd, med flere underprojekter, uafhængige af hinanden.
Så der er daglige afbrydelser og har været det de sidste 5 år.

Lørdag d. 13/02 2016

(Så fik min skulder nok et tilbagefald, pga en lang tur i bilen, med aircon og træk! Jeg burde gå til en indiansk heksedoktor!)

Fra Las Lajas kørte vi tilbage til bjergene, til Bouqéte, der ligger ved foden af den udslukte vulkan Baru. Her er utroligt smukt og et dejligt klima. Om natten er det koldt, ca 20'! Morgen og aften er bjergtoppene hyllet i tåge, som solen dog hurtigt brænder af. Her er utroligt frodigt, det er et af områderne i Panama, hvor der dyrkes flest grøntsager. Igen havde vi besvær med at finde et sted at bo, men fandt på et lille 'hostal' et værelse med eget bad og 'delt køkken'. Vi vil gerne ha' mulighed for at lave mad selv, delt køkken er ikke optimalt, men OK, der var kun 3 værelser ialt, så det kunne vel ikke gå så galt? - HA, det viste sig, at det 'delte køkken' også var værtsfamiliens eget køkken, hvor 'vor mor'  kokkererede dagen lang. Og at skulle dele køkken med hende....... Samtidig var alting fedtet og ulækkert, som om der bare blev vasket af i halvkoldt,  fedtet vand. Så madlavning droppede vi og klarede os med sandwich.
Boquete vrimler med såkaldte ex-pats, mennesker, der har forladt deres eget land for at bosætte sig i et andet. Mest amerikanere, fordi et eller andet amerikansk magasin for nogle år siden berømmede Boquete som det bedste sted i verden at nyde sit otium. Det påvirker selvfølgelig både hus- og andre priser. Den store tilstedeværelse af (rige) hvide har fået kriminaliteten i Boquete til at stige markant, udenfor Panama City er der ellers ikke meget sådan 'direkte' kriminalitet. Man skal selvfølgelig passe på, ligesom alle andre steder, incl Danmark. 
Vi forsøgte at bestige vulkanen, men efter 100 meter til fods op ad en megastejl vej med løse sten, hvor vi mange gange var ved at falde, opgav vi. Også fordi der efter de 100 m var en bod med guider, som man SKAL have med. Samt et skilt: 13 km til vulkanen. Og 13 tilbage igen - nej tak, vi er ikke 17 år mere!
Da vi var på vej ned igen, så vi for enden af vejen en mand, der på motorcykel prøvede at komme op af denne vej/sti, som man dårligt kunne gå på! Han havde en stor kasse bag på, så vi blev for sjov enige om, at det nok var det lokale pizza-bud, der skulle op til guiderne. Han måtte dog opgive.
Da vi kom ned til parkeringspladsen, viste det sig til Leifs store glæde, at denne bindegale person var en fransk turist på en lejet motorcykel. Leif har aldrig været begejstret for franskmænd, nu fik han bevist, at de - udover alt andet - også er skrupskøre!
Vi havde jordskælv en tidlig morgen, styrke 4,6, det var en underlig oplevelse. Først troede jeg, Leif var stået op og i tusmørket bumpede ind i sengen. Men så kom lyden!

Efter 4 afslappende dage i Boquete - man sover ufatteligt godt i bjergluft - forlod vi byen og kørte mod vest, til grænsen mod Costa Rica.