Denne rejseberetning bliver lidt anderledes end ellers.
Vi har jo laptoppen - kaldet Snehvide - med, så vi vil prøve at være lidt flittigere til at skrive
dagsberetninger på den, til gengæld vil vi sjældnere gå på internetCafé og lægge det skrevne i rejsedagbogen.
Kort sagt: Sjældnere noget nyt, til gengæld mere, når og hvis der er noget.

23. december 2009
Anna skriver: Så er VI vel ankommet til Cape Town og har fundet dét,
der skal være vores hjem den næste uges tid.
VI, fordi det kun er OS, der er ankommet. Bagagen roder stadig et eller andet sted.
Meget nådigt har BA/SAA bevilget os 75$ pr næse til indkøb af de nødvendigste ting,
men de rækker ikke langt, når der både skal købe trusser, shorts, sandaler, tshirts,
sæbe, tandbørster, tandpasta etc., etc.
Nå, bortset fra det er alt vel. Vi bor i en lille hytte, med en fantastisk udsigt over
vandet. I udkanten af Sun Valley, hos et skotsk ægtepar, der købte stedet for 1 år siden.
Meget søde og hjælpsomme mennesker, der virkelig føler med os pga bagagetabet og ringer til
lufthavnen på vore vegne.
Turen herned gik også fint, de eneste to ledige sæder på flyet var på rækken lige foran os,
så det tog ca et splitsekund, før vi havde okkuperet dem, så vi hver havde 2 sæder at
brede os på. Det betød, at vi faktisk fik sovet rimeligt.
Vor bil blev ikke en mazda, men en Renault Logan, en ny 1,6 model, der vist ikke ses derhjemme.
Selv om jeg ikke er meget for franske biler, er den mere end OK!!
Vi har fint vejr - ca 25'. I nat - natten til d. 23. - havde vi uvejr med regn og blæst,
men det var drevet over v. 10-tiden. Nu sidder jeg på altanen og nyder udsigten, mens jeg
forfatter dette. Så mmå vi se, hvornår jeg får det sendt. Her er godt nok et trådløst
netværk, kaldet 'Monkey Valley', men jeg kan ikke oprette forbindelse til det....
Men jeg bliver ved at prøve........

Juleanden er indkøbt i det lokale supermarked, meget billigt, ca 30 kr for en pæn lille and.
Jeg har jo i flere måneder truet med grillstegt and juleaften. Vi har kun en 'almindelig'
flad grill med rist, der er temmelig tæt på kullene - nu får vi se...
Apropos fjerkræ, så er der her masser af guinneyfowls - jeg er ikke helt klar over, hvordan det staves?
Hønsefugle, kroppen på størrelse med en alm. høne, men med fantastisk lange ben, så de kan virkelig løbe.
På de skrå bjergveje kan de få ekstra meget fart på, og det er ustyrligt morsomt at se dem spæne rundt
efter hinanden som små sorte fjerkoste. De skal nok kunne løbe op mod 40 km i timen....

kh til alle  

 

25. december 2009

Anna skriver: God jul til alle, Håber I fik en god juleand!!!! Vores blev den rene skandale. Det startede
ellers så godt, optænding i rette tid, salaten lavet - jeg havde planlagt en lidt utraditionel
and, marineret med lime/mild chili, dertil pastaris med mild chilisovs og en salat af advocado,
mango, banan og rucola. Tilbehøret var fint, men anden - nå, lidt af den kunne da spises og
vi blev da mætte. Billeder følger...
Det bedste af det hele var, at bagagen dukkede op som en rigtig julegave.
Rent bortset fra, at man her giver gaver om morgenen d. 25. Vor værtinde kom i morges og gav
et kram, ønskede Merry Christmas og forærede os hver en 'julekage', sådan en kikseting med
glasurdekoration af kristtjørn og 'Merry Christmas'.
Og så skulle vi i byen og købe ind, vi havde rigtig god styr på det for vi vidste, at supermarkedet
lukkede allerede kl 13 i dag. Men AK, AK, AK - det eneste vi skulle have, var en flaske vin,
OG DET SOLGTE DE IKKE I DAG!!!
Nu skal vi lige have tjekket, hvordan det er med søndage...
Sydafrikanerne bruger denne dag til at tage til stranden, hvor de mødes til en Braai med familie og
venner. Vi kørte tidligt til Cape Point, og på vej hjem var der kilometerlange køer den anden vej
for at komme til de gode badestrande ved Muizenberg og længere sydpå. Godt vi skulle den anden vej!
Apropos strande, så kørte vi i morges til Hout Bay, som ligger ganske få kilometer herfra.
Der er der skilte med 'crime Warning' til folk om, at der er sket adskillige overfald og man skal ikke
have værdier med på en strandtur. Og en vagt stod med en kikkert og holdt øje, temmelig nyttesløst,
på den store strand er evt, overfaldsmænd langt væk inden vagten når frem.

Vor værtsfamilie var også på udflugt, og derfor fik Leif sin debut som bavianskræmmer:
Leif skriver: Ja, de er overalt syd for Cape Town. De søger åbne vinduer, inde flår de folks inventar.
 Jeg jagede dem med apparatet til swimmingpoolen. De er farlige og flår folk, så en kæp må til.
Jeg Valgte boxershorts som underbukser i erstatningspakken for bagagen. Der er ikke knapper i gylpen, men jeg mente
at kunne bruge dem som shorts også. Således udstilles den fordums manddomspragt, når man bøjer sig
for værtinden. Død fugl falder ud af reden. Den skal bere hældes.
Jeg har fået mine rigtige underbukser igen. Bavianerne har det nemmere, men de slås med kvarterets vagthunde.
Vi har droppet Namabia. Bilfirmaet stiller for skrappe betingelser: Ekstra startgebyr, fordoblet selvrisiko,
ingen garanti for assistance, forbud mod at køre på gravelroads=grusveje. Så er der tre veje tilbage i landet.

Nå, kl er 21, og det sidste dagslys er snart væk, slut herfra på denne 1. juledag. 

27. december 2009
Anna: Skiftedag, vi rykkede fra Cape Town til Malmesbury, hvor vi de næste 6 nætter skal bo på en vinfarm. Desværre er
det uden for vinsæsonen, druer plukkes midt i februar.
Det er 6 norske familier, der ejer stedet, består af den gamle hovedbygning, der i øjeblikket formedelst 1500 ZAR
pr dag er lejet ud til 2 par med børn. En fantastisk bygning, med stor aula, flere soveværelser og et kæmpestort
landkøkken, altsammen i den rigtige 'colonial style'. Vi bor i en tilbygning, i den samme fantastiske stil, med et lille
vandløb, hvor frøer kvækker, udsigt over vin- og kornmarker og i horisonten bjergene.
Og så er der jo lige en af ejerne, læge Andersson, som har sin egen bolig oppe på vinbjerget.
Kari, 35-årig norsk jente, der på 18, år er fastboende i Paarl - kigger efter stedet, men hun kommer først herud på onsdag, så indtil
da stoler man på, at vi ikke bare stikker af fra regningen.
  

29. december 2009
Anna: Kørte i dag til Yvesfontain (ved kysten) for at finde næste overnatning, det var umuligt! Alt udsolgt flere uger frem,
det må være for Sydafrika, hvad Skagen er for Danmark. Ved et utroligt held lykkedes det Leif at finde en udlejer, som
lige netop havde fået afbud i de 3 dage, som vi havde tænkt os.

P.S.: Guinneyfowls - fik jeg fortalt, at en dør med gamle knirkende jernhængsler lyder smukt i forhold til denne fugls røst?
Her på stedet er der en flok på 8 - 10 stykker, der holder morgenkoncert på plænen lige uden for vores hus - som regel v. 5-tiden!!!

Leif: En mongoose-ilderlignende dyr-vækkede mig fra middagsbrandert ved at snuse til mine tæer.
Mine ræb fik den bare til at lumpe roligt af. Folk slår kolbøtter her. Det er svært at styre på de fem sidste km
grusvej. De slap vist uden skader, men bilen, uha. Stort postyr fra de ti sorte landarbejderfamilier, der bor i lyserødt slum og
blev solgt sammen med farmen. Usselheden er fæl set fra farmens herskabelighed.
Om eftermiddagen hver dag kommer doktoren. Ikke ham med farmen, men sådan hedder den milde,
friske vind, der kommer sent hver eftermiddag. Jeg tager et pusterum. Godt nytår.

30 - 31 december.

Anna: Har hygget os med småudflugter på egnen. I morgen - 31. december - tager vi til Malmesbury og forsøger at få de hidtidige epistler lagt på nettet. Nytårsmiddagen er ikke
fastlagt endnu, men det bliver nok noget med fisk. Måske grillet ...§;o)

Godt nytår til alle... 

 

 

Først og fremmest tak for allle indlæggene. 
De der guinneafowls er meget sky, ellers ville de være endt på panden! Da jeg prøvede at få et billede af fredsforstyrrerne og sneg mig op med foroapparatet kl 5 om morgenen, så de bare skyggen af mig, så var de væk. Men det ville andres reaktion måske også have været ved synet af mig 😀

STÆRKT, at nettbanken endelig virker!😉

Lis, jeg skal prøve at få kigget på kunstkataloget, så jeg ikke ender med samme katastrofe som sidste år. Men jeg lover ikke noget. Jeg kan selvfølgelig også bare give dig fuldmagt til at vælge på mine vegne?
HOV - stik mig lige adressen på kataloget, jeg er ikke sikker på, jeg kan huske den...


Her følger så næste afsnit af dagbogen:

01-01-2010

Anna:
Godt nytår til alle!
Nytårsmiddagen blev 'eventyrlig', havde planlagt fisk, men alt, hvad der kunne fås, var nogle - viste det sig senere - ualmindeligt uinteressante færdige 'hake'filéter. Nå, de røg da ned.
Der var måneformørkelse hernede, 8% af fuldmånen, som det også var, var dækket. Det var nu ikke så meget at se, men bevares, vi så det, der var at se.
 Vi valgte at drikke nytårschampagnen allerede under formørkelsen, så kl 12 sov vi sødt.
Dvs sødt og sødt, vi har begge været plaget af de evigt tilbagevendende forkølelser vi får, enten pga aircon i lufthavn/fly eller pga klimaskift. Så når den ene sover, snorkes der, så den anden ikke kan sove og så hostes der og pudses næse, så den anden vågner, og så er det omvendt...
    
Vi er nu på sidste dag på Wedgewood, et sted, som vi forlader med lidt blandede følelser:
Det er helt bestemt et fantastisk sted, men vi har været noget uheldige. Normalt lejes kun de to 'proprietærboliger' ud, dvs der er normalt max 4 personer på gæstebasis. Lige netop i denne periode har man valgt at udleje selve ovedbygningen til dét, vi kalder 'kollektivet'. Grundsubstansen er to familier med diverse børn, men der kommer hele tiden gæster til disse to familier og hele etablissementet 'fylder' utroligt meget i den ellers stille landidyl. Pøl og liggestole er fuldstændig besat, og vi giiiiiiider bare ikke kæmpe for dem!
I dag har de åbenbart inviteret til braai, med masser af gæster, og det er da OK, men når man sådan bare indtager hele området....
 
Desuden havde vi forventet en fastboende ejer/bestyrer, som man kunne snakke lidt med og tage i marken med, men det er der heller ikke. Af 'faste' er der kun det meget søde tyende Moira, som hver dag klarer opvasken - det har vi nu normalt gjort selv - og reder sengen.
Nå, shit med dét, jeg kan sidde på min terrasse og kigge på alle de sjove fugle, som jeg lokker til vha dyrt indkøbte solsikkekerner. Der er en lille spurv, som næsten er blevet tam, og en meget underholdende væverfamilie, hvor Konerne altid kommer op at slås.

02-01-2010

Anna:
Wedgewood, wish you were here, med kollektiv og gæster og hvad-ved-jeg! Dette sted er simpelthen, ææeeh, numsen på en meget lavtrangerende fodboldklub. Heraf  kan man lære, at man skal se sig meget grundigt for,
inden man siger ja til noget. Vi burde selvfølgelig have set det, da vi var her og bookede, men..
Nå, jeg vælger at betragte det som et udgangspunkt for vore undersøgelser af kommende bolig. Retfærdigvis skal det også siges, at det var det absolut eneste sted, der var ledigt her i omegnen.
Men et sted, der hverken har adgang til have, terrasse, eller noget der ligner, det er altså ikke os. Tænk at skulle sidde indelukket i sin stue og se fjernsyn om Afrika, når man er lige midt i det.........
I morgen skal vi på research for at finde næste 'sted'. Forhåbentligt et bedre end dette, hvor man virkelig kan mærke, at man bor i det værste boer-kvarter, med et i øvrigt afskyeligt interiør og snævertsyn!
Samtidig er vor åh-så-frelste boer-vært så pengegrisk, at han dårligt kunne holde savlet fra mundvigene, da jeg talte huslejen op til ham. Stod med dirrende hænder og ventede på selv at kunne føle på kontanterne. Hans rigtige erhverv er
ejendomsmægler....
Leif:Ja, adressen her passer for Ørkenens Sønner: Pikkewyn 9. Her ligner Løkken om sommeren. 

03-01-2010

Anna:
Heureka - Lykken står stadig de tapre vikinger bi! I dag var vi ude at lede efter næste 'sted', vi kørte op langs kysten, tjekkede alle de steder, vi kom forbi - intet ledigt. Fandt undervejs et langt fra optimalt, men dog brugbart sted, hvor
vi aftalte, at vi ville vende tilbage, hvis...
Kørte helt ud til grænsen af det område, vi på forhånd havde aftalt var ækkevidden. Fandt flere dejlige steder i Helena Bay / Brittany Bay - stederne enten nedlagte / til salg eller alt optaget indtil 11 januar. Kørte nedtrykte tilbage til det brugbare sted, men nu var der ikke nogen hjemme der. Endnu mere nedtrykte besluttede vi os for at tage en ekstra runde i byen. Heldigvis, for derved fandt vi et pragtfuldt lille sted, ejet af en belger, der flyttede hertil i 1996. Fantastisk have med kaktusser og udsigt over hele  byen og bugten. Her har vi booket 4 nætter fra tirsdag d. 5.
Fremover skulle det blive lidt lettere at finde steder at være, ferien i Cape State slutter denne seekend, i resten af ZA næste weekend...
Nåh ja, så fandt vi også Oliphants Lodge, med ledige chalets, et på alle måder fantastisk sted, lige bortset fra, at vi skulle betale for 4 personer selv om vi kun var 2, for det mindste de havde, var 4 personers hytter. ØV!! - så godt var stedet heller ikke, at vi vil betale dobbelt pris.

07-01-2010

Anna:
Ja, jeg véd godt, at vi lovede at skrive tiere i dagbogen, når vi nu havde Snevide med. Men der er simpelthen ikke sket noget.
De sidste dag i Yzerfontain kørte vi nogle ture i omegnen, men der er ikke meget at se på, det hele er tør bush.
Det er spændende at opleve en enkelt dag, men så heller ikke mere. Vi fik v ores lyst styret forrige år, da vi i Australien kørte fra Perth til Carnavorn og tilbage igen!
Flere hernede har fortalt, at området længere nordpå bare er sådan bush, så vi ændrer nok ruten og kører ikke så langt nordpå som oprindelig planlagt, men koncentrerer os i stedet om bjergområdet Swartberg inde i landet. Området omkring byerne Citrusdal og Clainwilliam skulle være smukt. Måske smutter vi så ned og kører lidt af Garden Route, kystvejen øst for Cape Town, med ophold i Prince Albert (også en by).
Vejret hernede er godt, men naturen er kedelig og her er ingen sådan 'rigtige' dyr. Lidt af en skuffelse sammenlignet med sidste års tur.
Det eneste 'vilde' dyr vi har set, er kaktushavens 'vilde' kat, der nu bor hos os i hytten. Vi har været på ekskursion i omegnen for at finde næste værested og fundet ud af, at ferien først slutter næste weekend. Fra den 11. er der ingen problemer med at finde overnatning, men indtil da er det svært. Så derfor har vi besluttet at blive i kaktushaven weekenden over. Her er godt nok ikke meget at foretage sig, men vi mangler stadig et par udflugter i omegnen, og så må vi tage et par slapperdage med bøger ved pølen.
Vi har fjernsyn og kan følge med i den kuldebølge, der åbenbart har ramt Europa. Og så snakker de om global opvarmning.....
kh Anna 

Leif: Jo, vi har da over 30 om dagen og ned til 20 om natten, så jeg klager ikke, når jeg ser billederne fra Japan og England.
Haven her er dejlig, pølen lun, udsigten 10 km over bugten, så jeg synes nok, Anna lyder lidt tør i beskrivelsen. Hun savner elefanter,løver, giraffer og flodheste. Det kommer, når vi kører vest for Cape Town. Vi har en del dyr i træ. Værten samler afrikansk kunst blandt kaktusserne.
Vi holder kort og godt ferie nogle dage. Og så har vi jo den kulsorte kat, samme farve som lejebilen. Hermed foreløbigt mjav herfra.

 

 

Kære allesammen
Aldrig har vi haft så meget besvær med at finde en internetcafé som denne gang, derfor er der gået nogen tid siden sidst.
Tak til Gentle for beretningen om reservatets og rigets tilstand, det er altid sjovt at høre nyt hjemmefra.
Lis: Jeg regner med at sende dig en prio.liste herfra, dvs lige om lidt....

Herunder den fortsatte dagbog:

07-01-2010

Leif: Sydafrikas præsident, Jacob Zuma, der er Zulu, har netop ægtet sin femte kone. I sku bare se ham på avisforsiderne
iført delvis ingenting, delvis leopardkostume med en række dyrehaler dinglende foran de ædlere dele. Da de sorte fik magten, var et af deres første
initiativer at genindføre flerkoneri "efter kulturel sædvane". Den nye kone er 37, og præsidenten har avlet flittigt på de foregående fire. Før brylluppet måtte bruden overnatte i
limousinen, men der blev festet udenfor og slagtet en ged til hendes ære, men fordelt i nattefesten. Ullermuller, hvor er vi danskere dog kedelige. Den nye kone blev også gift i leopardkostume,
men inden brylluppet nåede hendes nederdel til knæene. Vi blev ikke inviteret, men foreslår et officielt besøg i Danmark for at se Magrethe konversere
de fem koner og se dem i række til statsmiddagen.
Vor kat mjaver hele tiden. Vi har døbt den Underhyleren, som den næsten lystrer nu, mens den mjaver dernede.
Vi bor ved en verdensrekord. De fandt fire milliarder tons verdens fineste jern i Sishen 861 km her fra Saldanha, hvor det udskibes.
tre tog i hver retning pr. døgn til malmtransport. Verdens længste tog her er i Guiness og aldrig slået: Toget var 7,3 kilometer langt, vejede 71210 tons,bestod af 660 jerlastede vogne og blev
trukket af ni elektriske og syv dieselelektriske lokomotiver. Vi talte kun 118 vogne på et tog idag. Så måtte vi flygte for jernstøv i lungerne. Selv palmerne ved udskibningshavnen er røde.
De sorte arbejder uden masker. Mens de aldrig formår at blive røde udenpå, er deres lunger ihvertfald der røde indeni. Hvor handles spildes.

Anna: Vi har øvet os i fisk: Når man bor ved kysten, bør man også prøve de lokale fisk. 1. gang blev det en Yellow tail, der iflg. opskriften på pakken skulle krydres med urter - det havde fiskehandleren gjort -
så skulle den fyldes med en blanding af løg, hvidløg og peberfrugt og braaies 20 minutter.
Jum-jum, det var godt! Fisken var noget i retning af en makrel, fyldet passede helt perfekt. Desværre fik Leif dårlig mave dagen efter, han påstår hårdnakket, at det var fiskens skyld. Men jeg havde ingen problemer,
så...
Næste forsøg var snoek, den maritime pendant til biltong. En fisk, der enten saltes (meget!) og tørres, eller røges. Skæres i passende mundrette stykker. MUMS! Den røgede smager lidt á la røget ål, bare ikke så fedt
og med en mere 'tør' konsistens. Spises bedst bare med hvidvin eller med brød, abrikosmarmelade og kaffe!
         
09-01-2010

 

Anna: Så har vi taget den absolut sidste, nye udflugt, som stedet her kan byde på. Vi må desværre konstatere, at de meget fine strande næsten overalt er ødelagt af spekulantbyggerier, hvor fine nye klyngevillaer opføres
i indhegnede ghettoer. Det er så godt som umuligt at finde et stykke uspoleret strand, for slet ikke at tale om et guesthouse uden for ghettoerne. Også her er krisen slået igennem, der er mange områder, hvor der er anlagt
veje og opsat gadelygter, men man er aldrig kommet i gang med at  bygge. Og de få guesthouses, vi fandt udenfor ghettoerne, var lukkede. Tilsyneldende foretrækker sydafrikanerne selv indhegningerne...??
I morgen bliver dase-dag ved poolen, inden vi på mandag (d. 11.) kører til Elands Bay. Skoleferien er overstået nu, så fremover tager vi chancen med at finde et sted at være uden at have bestilt på forhånd.
Vinden vendte i går, det betød, at her på den anden side af bugten ganske svagt kunne mærke jernstøvet fra fabrikken. Bare som en svag lugt i luften.
Den  nye vindretning betød også, at et opankret sejlskib i bugten kæntrede. I går aftes kunne man ganske svagt skimte dækket, i dag er det kun masterne, der er synlige, og det synker stadig.   

 

11-01-2010

Anna: Jubiii - det lykkedes igen! Efter forgæves at have søgt efter et sted at bo i Elands Bay, et fantastisk naturområde med en 30 kilometer lang lagune - vi kom nok fra den forkerte side, for i den anden ende af lagunen er
der vist masser af overnatning - kørte vi videre til Lamberts Bay, og her har vi fundet et superbt sted med direkte havudsigt. Til kun 350 ZAR pr nat. Det eneste minus er, at her ikke er håndklæder. I receptionen lovede de,
at håndklæderne ville blive leveret, men vi har altså ikke set nogen endnu... Så er det, man er glad for man er forudseende, og har taget et lagen med hjemmefra. 
Et lagen kan bruges både som håndklæde, som 'dyne', hvis det skulle være varmt eller man skal overnatte i bilen. som underlag, hvis det skulle blive nødvendigt at indkvartere sig et snusket sted, eller som beklædning, hvis
nu man skulle blive inviteret til et toga-party!!!

12-01-2010

Anna: Lamberts Bay er en meget lille by, max 2000 indbyggere, bortset fra turisterne, som der ikke er mange af. Mon det er pga skoleferiens afslutning, eller det altid er sådan??? Ihvertfald er her masser af ledig accomodation.
I modsætning til alle de mondæne strand byer længere sydpå og Saldanha, som jo har jernudskibningen, er det også en fattig by. Her har vi for første gang i år 'sådan rigtigt' oplevet tiggere og folk, der forsøger at få en lille
indtægt ved at sælge de mest ligegyldige kæder med små sneglehuse. En etbenet mand kom i dag, da vi havde været i Spar, han kunne kun 'uller-muller', men jeg mente at forstå, at han gerne ville have råd til at købe brød til
den dåse tun, han viste os. Han fik de småpenge vi havde, måske 5 kr, og vi fik alle de velsignelser, der kan nedkaldes. Det er ihvertfald, hvad jeg foretrækker at tro, for den sags skyld kan han også have nedkaldt alverdens
tokolosher, for det var stadig 'uller-muller'!

13-01-2010

Anna: Vi har en fantastisk, indbygget 'braai' på vores terrasse, den skulle selvfølgelig udnyttes. Men byens 'Spar' har et meget lille udvalg, kun gris eller får. Så da jeg fandt en færsigpakket 'steg', omvundet med bacon - der
stod udtrykkeligt 'beef' = okse, købte vi den. (Vi har spist gris og får de sidste mange dage, så noget godt, rødt oksekød...) Det hed forresten 'Kalahari Beef', bare det burde måske have fået mig til at ane uråd, for hvor mange
okser er der lige i Kalahari - never mind, det viste sig at være svinemørbrad, absolut udmærket, men altså ikke 'beef'.
I aften skal vi også braaie, de samme ruller, men denne gang med kylling. De hedder Prawn Chicken???

Leif: Her titusindvis af suler (en fugl, bare ikke den blåfodede, som vi har mødt på Galapagos-øerne, og som kun lever der),
hundredevis af sæler på det yderste rev og en sort mand, der tømmer skraldespandene. Men han var tyndere end de andre, så ham fandt jeg udenfor supermarkedet og gav.
Sæler og fuglereservat var i tilgift. Sol op 5.50, ned 21.00. Braien kalder.

15-01-2010

Anna: Så er vi flyttet igen, til Vredenburg, hvor vi har indkvarteret os for 2 nætter på et ikke særligt spændende sted, men det var, hvad der var at få, River Lodge, som vi satsede på, var helt optaget.
Fra Lamberts Bay kørte vi ca 60 km ad en betalingsGRUSvej, det kostede 30 rand. Det var ørken / bush det meste af vejen, det eneste oplivende moment var de mange skildpadder, der 'drønede' rundt langs med eller på vejen.
Faktisk er de ikke helt så langsomme og dvaske, som man er tilbøjelig til at tro. Når vi stoppede for at kigge på dem, registrerede de, at vi var der og kunne få pæn fart på for at komme væk.
Efter grusvejen kørte vi over et bjergpas, og pludselig lå masser af frugtbare dale udbredt for os. Vi var nemlig kommet til Olifant River, som er et kæmpe vindistrikt, vist ikke så kendt i Danmark? Der er lavet kæmpe vandingsanlæg,
hvor man pumper vandet op på toppen af bjergene og masser af kanaler leder det ned til vanding f vinmarkerne.
I morgen flytter vi til en hytte på campingpladsen i Vanhynsdorf (Vandhønsebyen, har vi døbt den). Et mystisk sted midt i bushen, kun 20 km fra frugtbare Vredendal, men ikke ved Olifant, derfor tørt. Her bliver vi weekenden over.
I weekenden skal vi også have afgjort, om vi kører længere nordpå eller om vi har fået nok bush for denne gang og i stedet kører ind i landet og fortsætter sydpå langs Olifant River.
Leif: Vi skal have boerpølse til aften. Det minder om medister, men der er mere krydderi i.
Jeg troede at filme verdens længste tog fra betalingsvejen, der ejes af jernbanen. Men jeg blev
 så træt i armene af at holde kameraet det kvarter, det tog det at passere. Og så huskede jeg forkert fra de 100
sider brugsanvisning til kameraet, så der blev ingen billeder. Nu karbad efter blæsten, den såkaldte doktor, der er ved at gøre Anna vavittig.

17.o1.2010

Leif: Lidt blæst ville gøre godt her i Vanhynsdorp syd for bush og Kalahari ørkenen. Vi har et vækkeur med temperaturmåler.
Denne søndag middag nåede vi 42,8 i skyggen. Annas solcreme fra Aldi gik i opløsning og løb ned ad hende i hvide striber. Vi er hjemmefra, selv om TV i flere dage ikke
har talt om den europæiske fimbul-vinter.

Anna: Og hvem er denne fimbul egentlig? Og ja, i dag savner jeg den blæst, som var ved at drive mig til vanvid i Vredendal.
Inden vi i går forlod Vredendal, forsøgte vi at finde en internetcafé, men ak, byens eneste af slagsen har lukket om lørdagen. Og i denne lille by er der ingen. Det må blive Clanwilliam i morgen.
Vi har fået nyt husdyr, en gammel, hængevommet kat, som vi har døbt Bodil (Cath). I modsætning til Underhyleren har Bodil masser af pels og lider stærkt i de 42 grader. klinkegulvet i vores rondavel er køligt, så her ligger hun udstrakt,
orker ikke engang at æde den kattemad, vi serverer. I går aftes skulle vi ha' koteletter, men de stank så meget af orne, at jeg afstod og i stedet skar min del ud i tern og satte det ud på terrassen. Mad lokker altid noget / noget til.
Denne gang var det en vildkat - ikke Bodil - med 3 halvstore killinger. Det tog et splitsekund at tømme fadet. I går så vi en slange på terrassen, 2 meter fra, hvor vi sad. Ca 50 cm lang, meget tynd. Den kunne bevæge sig lodret op af den
murede terrassevæg, åbenbart ved at bruge de ujævne fuger som sti. Da den kom til øverste stenrække, kunne den åbenbart ikke finde noget at hage sig fast i, og 'sprang' så ned igen, hvorefter den meget hurtigt snoede sig væk. Heldigvis
væk fra os!!!
I aften står den på Tben, 2 kæmpeben indkøbt formedelst 25 ZAR pr. styk. Forhåbentligt smager de ikke af orne!
I morgen går turen til Clanwilliam, vi har besluttet, at vi ikke gider køre længere nordpå. Iflg. alle oplysninger, vi har fået, er der - udenfor flower season - ikke andet end tør bush at se. Og at 'spilde' mindst 2 dage for at køre til
Springbok bare for at kunne sige, at man har været der - NEJ!!

19.01.2010
Leif: Vi er kommt på landet. Vi bor direkte  blandt de sorte på Marg-Will farm. Det var turistkontoret, der foreslog. Naturen er fantastisk, mæææn.
Det er skægt at prøve to nætter. På den ene side af en stor lade de sorte, to udlejningsboliger, fikset med aircon på den anden. Hvor er lade, er mus. Slanger lever bl.a.af mus.
Der er påbud om at holde nederste halvdør lukket af hensyn til de mange slanger og skorpioner, den geskæftige farmerfrue
fortæller om deres jagt på. Nå, det er billigt. 200 kr. pr nat med såkaldt køkken.

Anna: Sengen er hård som et brædt, det var slemt at komme i gang i dag. Små myrer havde lavet en sti op ad væggen ved min seng, i løbet af natten omlagde de en del af trafikken til at føre gennem min seng. Den anden del fører over køkkenbordet.
Nok fordi de kan lugte druerne, som vi havde på bordet i går. Eller måske min Amarula-likør. Marg og Will dyrker druer / laver vin og vi har fri adgang til at plukke af druerne. De dyrker også oliven, men Marg fortæller, at der i år overhovedet
ikke er frugt på oliventræerne. De véd ikke hvorfor, men sådan er det i hele dalen her.
Nå - vi skal jo kun være her to nætter, og her er skam swimmingpool, sådan en oppustelig, rejst i et hjørne af marken. 
 
 

20-01-2010
Anna: Marg har forresten en tam myhna, der hedder Sunny Socks. Socks, fordi den blev smuglet ind i en sok.
Sunny kan snakke: Helloooooh, how are you, I can talk, but you can't fly. Plus en masse uartigheder.
Den accepterer kun Marg tæt ved buret, hvis andre nærmer sig, bliver den arrig og farer rundt i  buret og hakker.
 

21-01-2010

Anna: Så er vi rykket fra Marg-Will farmen til Boosklof Swemgate, et andet sted tæt på Clanwilliam. Til Marg sagde vi, at vi skulle til Citrusdal, så nu håber vi ikke, vi møder hende under indkøb i byen. Da vi sagde farvel til hende og Sunny Socks, fik vi en lille pose med frø fra hendes have, de skal sås i de hjemlige potter til foråret.
Stedet, hvor vi bor nu, ligger i en dejlig, frugtbar dal, ved bredden af Olifant River, med nedgang til den fineste sandbred. Så vi bader mange gange om dagen.
Her er meget fredeligt, 10 km ad gravel road til Clanwilliam gør, at det ikke er mange turister, der finder her forbi.vi er de eneste lejere i de 4 - 5 huse.
Vi har foreløbig booket 2 nætter, så vi skal afsted fredag for at finde nyt ophold i weekenden.
Her er masser af næsten tamme fugle, vipstjerter, duer, spurve og hærfugle, der selvfølgelig straks blev omdøbt til dérfugle!!(Intern SDC-joke)
Leif: Fantastisk at vågne, åbne dobbeltførene ved sengefodenden og se direkte ud på floden fem meter væk.

24-01-2010

Anna: Fredag d. 22. rykkede vi igen teltpælene op for at finde et sted at bo i Citrusdal, et sted, som jeg ha vde store forventninger til. Havde vi vidst bedre, var vi nok blevet weekenden over i Booskklof. Det viste sig at være fuldstændig umuligt at finde et sted at være i Citrusdal. Finken på turistkontoret var totalt ubrugelig, havde godt nok en oversigt over selfcatering chalets, men kunne intet om prisniveau eller nogetsomhelst. Vi fandt 3 steder, som så rimelige ud, det første sted - på en vinfarm -  var der ikke nogen der svarede, da vi ringede på porttelefonen. Det andet sted måtte vi opgive at køre til, da vejen bestod af løst, dybt sand, som der var stor risiko for at vores ikke-offroader ville hænge fast i.
Det 3. sted skulle ligge 10 km fra byen, ad en vej, som efter 3 km blev til en meget dårlig gravel road. Og da vi havde kørt 12 km, havde vi ikke set stedet.
Så vendte vi om og besluttede at fortsætte de 40 km til næste by, Piketberg. Ak, ak, her gik det ikke bedre, det endte med, at vi måtte indkvartere os i en B & B, hvor der godt nok var et køleskab, så vore madvarer blev da reddet. Og en mikroovn, men heller ikke andet. så den stod på elendig takeaway, der måtte opvarmes i mikroen: Slatne ´fritter og fiskefilét.
Men udsigten: Stedet lå højt oppe på en klippeside, med vue ud over en enorm højslette med kornmarker. Fantastisk!

Leif: Værten, Christina, var ikke hjemme. Men hun samler og spiller på gamle musikinstrumenter, har bl.a. et pianola/orkestrion= (mekanisk klaver med orkester) fra ca. 1920 i fineste stand. Den slags  handles over en million blandt kendere. Og så var der selvfølgelig en Hammond model B. 100, samlet på licens i Sydafrika. Hun kom ikke hjem, så hun kunne spille for mig.
Lørdag d. 23. drog vi videre til Tulbagh, en rigtig lille perle af en by, som ligger i det vinområde, hvor man laver Tulbagh- (selvfølgelig) og Drosdy-vine. Det er navne fra supermarkederne derhjemme, der for os nu er ændret fra navne til billeder inde i hovedet, når vi læser dem. Her dyrkes ikke bare vin, men også frugt, blommer og pærer bl.a. Og vi har skam været på både blomme. og pæreskud - mmmm.
Selv om det siges, at man får børnelammelse af at spise stjålen frugt. Nå, med vores alder er der nu nok ikke nogen fare for det alligevel. Det har vist sig en fordel, at Leif nu er så tyndhåret, at han må bruge kasket for at undgå forbrændinger i hovedet. Kasketten kan også bruges til at skjule stjålen frugt i.
Vi indlogerede os på den kommunale campingplads, fordi beliggenheden var så fin, ned til en lille flod. Først da vi rykkede ind i huset fandt vi ud af, at den billige pris havde en årsag:
For det første er der meget lidt køkkenudstyr i hytten, for det andet (og vigtigste): DER ER IKKE SENGETØJ!!! Kun en bar madras. Så vi måtte i Pep, meget populært sted her (noget, der svarer til Schou, Tatol eller Jysk Sengetøj)og købe 3 lagner. 2 til at ligge på og et til Leif til 'dyne'. JEG havde jo været så forudseende at tage lagen med hjemmefra. Og havde også givet Leif et, men næj, nej, det behøvede herren ikke at have med!!! (HEHEHEHE - skadefryd)
Leif: Den første nat her startede med skrækkelige boblelyde. Vi kunne ikke sove. Jeg stod op og lyttede til alle afløb. nææ, det viste sig at lyden kom fra loftet over sengen. Der spilkogte 500 liter vand, fordi der var uorden i varmtvandssystemet.
Vi besluttede ikke at blive kogt og blev oppe, indtil vi skiftede hytte og lod kommunens tekniker afbryde sagen. Det er fejlkonstrueret og livsfarligt, men vi endte altså ikke livet som mange rejer i vandgryden, selv om det kogende vand var parat bag de tynde loftsplader over vore hoveder.
   
27.01.2010

Leif: Nu hedder det Montagu og igen eget hus i byens Caravan Park, noget flottere, både ny fryser og TV, 250 kr. pr. døgn for hele hytten.
Fantastisk tur hertil gennem lange dale, frugt og vin i overflod. I nat drømte jeg mig i Hillerød ret, hvor min biltyv ikke kunne komme for retten, fordi den foregående sag trak ud.
En mand var sprunget ud fra en altan ved Berlingerens gamle kantine. Han landede i en kålhave og påstod nu erstatning, fordi springet havde givet ham lidelsen siskenskræk, altså en fobi med angst for siskener. Hvorfra opfinder gamle hjerner som min angst for fredelige danske småfugle?
Alt her er nyt og fint. Alligevel fik jeg gardinstangen i hovedet, da jeg efter indkøbsturen ville trække gardinet fra. Af sikkerhedsgrunde trækker man altid gardinerne for, når man ikke er hjemme.
Jeg slap med lidt hævelse og brækkede ikke næsen i udlændighed selv om risikoen var overhængende.
Denne caravanpark er privatejet, men der er altså uheld ved chalets (huse med alt) knyttet til caravanparker.
Her er hede kilder, men timeshare og spekulanter sværmer om dem. Vi bor pænt ved en sø med gæs og kaniner om os.
For første gang i en måned har vi set lidt regn, fordi vi nærmer os sydkysten.

Anna: Ja, turen hertil var fantastisk. Tør bush afvekslende med klipper og så, efter et enkelt sving, de mest fantastiske, frugtbare dale.
Montagu er de tørrede frugters hjemsted. Her lufttørres alle former for frugter og nødder. Forretningerne her bugner af alskens slags tørrede ting, som vi selvfølgelig har prøvet.
Det bedste indtil nu har været 'Fruity flakes', tynde skiver af alle mulige forskellige tørrede frugter. MMMM!
De tørrede frugter giver et biprodukt, nemlig stenene. Dem knækker man, eller maler groft, og benytter dem til alle  mulige ting, næsten som vi i Danmark benytter perlesten.
Pyntedække i blomsterpotter, dække på gangstier, osv, osv.
Her i parken er alle stier og parkeringspladser dækket med dette materiale og i dag, hvor det regner, udløser det den herligste, let parfumerede duft,  når frugtstenene bliver våde.
Det er en sand fornøjelse bare at læne sig ud af døren og snuuuuuuuse duften ind. 
Apropos regn, så ligger Montagu mellem høje bjerge, kune et enkelt sted åbner bjergkransen sig mod en lang kløft. I morges kunne vi se, at det regnede længere nede i kløften, 3 - 4 km væk, og selv om det var fint solskinsvejr her, fik vi alligevel regn, fra en skyfri himmel, fordi vinden gennem kløften var så stærk, at den bar regnen med sig så langt
Ved bagdøren har vi en terrasse med udsigt over en lille sø med masser af væverfugle, der bygger rede i sivene ved bredden.  vi var så 'uforsigtige' at give dem et par stykker gammelt brød, nu kommer de med et par timers mellemrum og KRÆVER med høje skræp at blive fodret.
På vegne af kontubernal Jesper besøgte vi på vej herned Prince Alfred. Det var s.. da ikke noget særligt, og jeg må indrømme, at jeg ikke helt forstod Jespers begejstring for denne  by. Lige indtil jeg igen konsulterede kortet - jeg er chauffør, Leif er navigatør - for det er jo Prince Albert, det drejer sig om. Og det vidste jeg jo godt, og jeg véd da også godt, at den skulle ligge i nærheden af Oudtshoorn, men....
Nåh, den har vi så stadig til gode..........
I aften skal vi have strudsepølse med ovnbagte, blandede grøntsager.
P.S.: Siskenskræk - måske stammer det fra, at jeg  i vor egen have jævnlig taler om spurvesjakket og siskenslænget...???

   

   

Tak til Birthe og Jane for de vejrmæssigt skrækkelige bulletiner hjemmefra. Vi glæder os IKKE til at komme hjem til kulden.
God bedring til både Erik og Lasse.

Nu dagbogen, der er nemlig ikke meget strøm på Snehvide, har glemt at lade op.......

30.01.2010
Leif: Vi rykkede gennem floder og dale til have-vejen (garden route) og i Hartebos tæt ved Mossel Bay rykkede vi ind i en rondavel
(rundt stråtækt hus, en udvikling på de sortes stil, hedder rondAvel på afrikaans). Her boede i en bugt med udsigt over en
flodmunding og by med broer til den ene side og Det Indiske Ocean med hvide strande til den anden. Sådan  vil det aldrid være muligt at bo i
Danmark eller Europa i det hele taget.

Anna: Vi bor på et næs, som helt eller delvist ejes/administreres af et udlejningsfirma. Her er flere små campingpladser, 'almindelige' huse til udlejning,
lejligheder og altså de rondavels, som vi bor i. Vi har fået dén med den absolut bedste udsigt. Jeg tror, at vi mange gange bliver 'forkælet', fordi
på bekostning af de lokale, fordi vi kommer så langt fra.
Den nærmeste bro er en jernbanebro, toget kører uregelmæssigt, højst et par gange i døgnet.
Banen løber hele vejen rundt langs bugten, så vi har rigelig lejlighed til at se - og navnlig høre - de tunge godstog. Leif forsøgte endnu en
gang at filme et tog, med samme resultat som sidst - hihi!
Nu har han nægtet nogensinde at røre "det elendige kamera" igen......
Her kører også et turisttog, men det starter fra George (en by), som ligger ca 30 km lkængere østpå. Vi havde ellers planlagt at tage en tur med det og nyde
den fantastiske udsigt der må være, det kører langs kysten hele vejen.
Men vi passerer George, når vi engang kører videre, så vil vi undersøge det nærmere. Da vi var her sidst, gik der også et veterantog fra George til
Knysna og omvendt, og da vi planlægger at have et par dage i Knysna, som ligger meget smukt ved hav, flod og laguner, er det også en mulighed.
Vi har gået ture på den hvide strand, her er ikke mange mennesker, men desværre heller ikke mange andre stranddyr at kigge på. Ingen krabber,
som ellers er så sjove, kun nogle små snegle med kegleformede huse, der futter rundt og prøver at nå at grave sig ned i sandet, inden den næste bølge
trækker dem med ud i vandet igen.

02.02.2010
Leif: Derfra er vi rykket til gevirets landbrug eller på engelsk Antlers Lodge i den anden ende af den berømte have-vej. Hver dag møder de sorte 7-12 og
14-17 formedelst godt 30 kr pr. dag og en månedlig pose mel. Vi bor til 320 kr. i døgnet for begge med opholdsstue, køkken, badeværelse og soveværelse.
Men der er folk, der forlanger 1500 i døgnet for en udsigt. Hvide boere er hundehandlere. De går ned i pris, så snart man rent ud  svarer på deres griskhed,
som de har fra deres forfædre, vortrekkerne, der senere har lagt navn til enhver provinshovedgade her.
Da vi sagde, at 1600 DKR ikke var vores budget, gik de ned til 1200.
Hov forresten, her er verdens vildeste bungy jump. Man styrter 216 meter i elastik. Vi så på i kikkert.
Folk skriger som gale under devisen "Face the fear" eller "se frygten i øjnene". Jeg nøjes med at tisse i bukserne ved synet.
Det koster nu 350 kr i bøde at fodre bavianerne langs vejen. Så stor en plage er de blevet.
Forøvrigt er de farlige. De angriber nu ikke bare biler, men også bilernes ejerne, hvis de stiger ud. En bavianflok er et direkte studium i forholdene på
en dansk arbejdsplads. Der er de frygtsomme, de agressive, dem der hele tiden bestrider førerhannens position, de hunner, der kommer foran de andre hunner ved
hjælp af sex. Det er sundt at se på for en pensionist.
Der er nu syv overnatninger inden Cape Town, hvor to overnatninger er booket inden de 13 timer til London, ventetid på 8(!) timer og
en time og halvtreds til København, hvor vi skulle være den 13.2 kl.17.00.
I supermarkederne her henter man sine kolde bajere i et glaskølerum. Hver gang, jeg kommer derind i mine shorts, mindes jeg Danmark.
Jeg mindes på den måde tit Danmark..Hø.
Nu tilbage til Roxy. Det er farmens legesyge unghund, krydsning, men mest labrador. Anna elsker den.
Idag vil vi studere sjældne slanger på et sted herved.

Anna: Undervejs herud passerede vi byen George og forsøgte at finde stationen, det lykkedes ikke. Vi gjorde nu heller ikke de store forsøg, for da vi jo skulle bo i Knysna,
kunne vi jo tage toget derfra. Nemesis: Det lykkedes ikke at finde et sted i det meget turistede Knysna. Vi plejer at køre meget langsomt gennem byens hovedgade for at
se efter skilte til SC (Selfcatering Chalets), men i Knysna var der så meget trafik og hurlumhej og turistgøgl, at det var umuligt at køre langsomt. Så kørte vi lidt
udenfor byen og fandt et par steder dér, med priser på omkring 1200 DKR pr nat. Fallit - vi vedtog at køre videre til Plettenberg. Det gjorde det ikke bedre.
Det første sted Leif spurgte, kunne vi leje et helt hus i byen for ca 600 DKR pr nat, 550 hvis vi tog det 3 nætter. Men hvad skal vi for det første med et helt hus
og hvad skal vi i byen?
Så var vi på en campingplads og spørge efter chakets, de henviste os til en lodge lidt udenfor byen. Det var hér, den famøse pris på 1600 DKR optrådte. Her var de dog
så flinke at ringe til en anden lodge i nærheden, med et rimeligt prisniveau - jo, de havde plads. Det havde de så sjovt nok alligevel ikke, da vi 2 minutter efter dukkede
op på stedet. Men de henviste os så til et tredie sted, Antlers Lodge, hvor vi bor nu, blandt hunde og fjerkræ.
Behøver jeg skrive, at vi var MEGET trætte, de vi endelig var kommet i hus?
Men Knysna er stadig et nederlag, det vil vi (forsøge at) rette op på vej tilbage til Cape Town. 

TIL BIRTHE: Tak, fordi du gider hente os! Du har selvfølgelig set rejseplanen her på hjemmesiden, med flynummer osv, osv.
Vi ringer som aftalt, så snart vi er ude af 'dåsen' i Kastrup.
Men hvis det er hujende snestorm og glat, så glem det, vi tager hellere toget hjem end du skal udsætte dig for nogen risiko.

Gentle - tak for din melding om tilstandene i Danmark, vi frygter for at vende tilbage til kulden. Men har et lille håb om, at vejret når at skifte, inden vi er tilbage d. 13.


??-02-2010:
Anna: Efter 3 nætter på Antlers Lodge sagde vi i går farvel til Roxy, Sumo, Whossie og gæssene og kørte til Knysna, hvor det meget nemt lykkedes os at finde en hytte på byens campingplads. Lige ned til lagunen, med flot udsigt til de to forbjerge, der kranser lagunens udmunding i havet.
Det eneste, der skæmmer udsigten, er indhegningen af campingpladsen. Et stålstakit med skarpe spidser og 2 elektriske tråde foroven. Men det er nødvendigt for at hindre uvedkommende at hærge på pladsen. Vor yderdør og vinduer er ligeledes beskyttet af tremmer.
Vi har booket 2 nætter her, til dels for at bevise over for os selv, at vi - når vi ikke er for trætte -  sagtens kan finde stedl at bo, også i Knysna.
Desuden vile Leif gerne genopleve det berømte Outeniqua-Choo-Tjoe, som vi kørte med, da vi var her første gang i 1996.
Men det må han selv fortælle mere om. I morgen går turen videre mod Cape Town, der er ca 500 km herfra, og for ikke at skulle køre alt for meget på én dag, tager vi nok ca halvdelen i morgen, finder et godt sted at bo og bliver der indtil onsdag, hvor vi så kører syd for Cape Town til campingpladsen i Sunny Valley.
Her reserverede vi en hytte, inden vi startede på rundturen, så vi er sikre på at vi de sidste 2 nætter inden hjemrejsen har et ordentligt sted at være, i nærheden af lufthavnen.
Forresten er Knysna ikke nær så smuk, som vi huskede den. Her er blevet meget turistet, og i den smukke lagune har man piloteret 2 sandbanker og opført det mest afskyelige spekulantbyggeri.

Leif: På pladsen ved vores hus er en Land Rover med telt på taget. To englændere, www.Insearchforafrica.co.uk. hedder deres hjemmeside.
De har kørt 37.000 km fra Gloucester i UK til Cape Town på 11 måneder. De siger, de ville gøre det igen om muligt.
Alle umullermullerlande er de kommet gennem uden selv at komme til skade. Men Land Roveren er brudt sammen nogle gange. Den var 15 år, da de købte den, den har nu kørt 300.000 km, såe..De flyver hjem den 22 og sender Roveren hjem med skib. Gu ve, om det kan betale sig. Bare for at understrege, at vi er magelige amatører.
Udenfor chaletèn er en gangsti, men vi har nøgle til en låge, så vi kan komme direkte på promenaden langs langunen.
Her passerer byens befolkning og kan se os i bur. Vi er advaret mod at bryde ud efter mørke.
Promenaden er kriminelt usikker.

08-02-2010:

Med mindre noget uforudset indtræffer, eller det lykkes mig at koble på et net enten på campingpladsen eller lufthavnen i Cape Town, så er dette sidste afsnit i dagbogen.

  
Anna: Det blev Swellendam, der blev næstsidste afrikanske bopæl i denne omgang. Et rigtigt hyggeligt lille sted, som vi har helt for os selv, bagerst i en have. Her er pøl, som vi flittigt benytter.
De sidste dage gider vi ikke rigtig lave andet end at slappe af, så Sorte 2 bliver kun brugt til at køre på indkøb.
Men det kan s'mænd også være risikabelt nok, i dag var jeg tæt på at komme meget galt afsted: Vi kører ned af hovedgaden og observerer, at politiet har placeret en mand med en fartmåler i den anden vejside.
Medmenneskelig, som jeg jo er, beslutter jeg at advare mine medtraffikanter og blinker med lyset til den første modkørende bil.
Som blinker kraftigt igen, det gør jeg så også. Lige indtil jeg kommer så tæt på, at jeg kan se, det er en strømerbil!!!
UPS!!!!  Leif væltede rundt af grin, han havde nok ikke været så høj i hatten, hvis vi havde fået en bøde! Heldigvis nøjedes de med at køre meget langsomt forbi, de har nok grinet ligeså meget som Leif. Men det er altså også unfair, at man ikke forfra
kan se 'reklamerne' på bilen.
I aften skal vi have spaghetti, vi er ved at rydde op i vore rester. Vi har ellers flittigt benyttet braaien, som jeg har fået dresseret Leif til at tænde op i. Det ser ud til regn, så meget heldigt med spaghettien....  

Jeg observerer forresten, at Leif ikke  har skrevet forklaringen på Outeniqua-Choo-Tjoe. Men det er - eller rettere var - et veteran damptog, som i sin tid kørte fra Knysna til George. Jeg kan ikke huske, hvor lang tid turen tog, nok et par timer hver vej.
Gennem fantastiske bjergkløfter og landskaber og langs med kysten på steder, hvor man ikke kan få en bil hen.
Dét ville vi gerne have genoplevet, men ak, ak, ak, ruten er nedlagt, toget kører nu kun ved ganske særlige lejligheder og ikke nær så langt som dengang. ÆV!!
  
Leif: Ja, den hedder jo BA 818 til CPH/København det sidste stykke. De sorte havemænd nusser nu om hver dag 7-11 og 14-17.
En kolibri drikker hver morgen af blomsterne på vores bananplante, hvor de to første klaser snart er modne. Selv vil jeg trøste mig med Autumn Harvest Crackling, grøn gasset vin, der ud over at være billig har den egenskab, at den aldrig giver tømmermænd.
Skål i 34 grader og sol så længe det varer.
"Et liv. Lev det", som englænderne skrev på deres Landrover.

Apropos biler og Annas kollega Jens: Renault reklamerer her med, at de har en bilfabrik i Sydafrika, så man støtter republikken ved at købe deres modeller. bl.a.
Logan. Den her har været OK som ny lejebil. Men jeg ville aldrig købe en vogn, hvor bagageklappen åbnes med et påsvejset fjedersystem uden ruller, så øjet, fjederen griber i, bliver slidt ovalt, indtil systemet brister.
Eller hvor den langsgående profilsvejsning, der er i bunden af de fleste biler, ender i en klap fra plasticinderskærmen, så der er en god inddæmning til rust. Der er allerede ansats i denne vogn, der har kørt under 5000 km i varme uden vejsalt.
(Anna: ansats  - hihi - det har Leif også: Autumn Harvest Crackling).

Leif fortsætter efter Annas fornærmelser: Nå skidt, enhver ordentlig hvid sydafrikaner kører en af de to Mercedeser eller BMWer hjemme fra garagen.
Hvis man altså ikke skal på weekend og derfor må bruge firehjulstrækkeren.