Her er den tilløbne huskat. Var åh så sulten og åh så kælen, da vi ankom. Vi fodrede ham med madrester og mælk, til han var mæt, og så gad han ikke os mere. Sådan er katte. Heldigvis var han i sin mætte fase, da de svaleunger, som boede under vores tag, valgte at hoppe ud af reden, mens vi var der. Ellers havde vi ikke nået at redde den unge, der udmattet valgte at lande på Leifs hoved. Katten blev lukket inde i huset, ungen reddet. Og de følgende dage var vi meget påpasselige, når ungerne om morgenen forlod reden og om aftenen kom tilbage. Men de reddede alle livet, ihvertfald mens vi var der.