JA, JA - der er en grund til, at dette bilede er med: Rundt om Letaba camp var der - selvfølgelig indenfor hegnet - en gangsti, hvor man kunne komme helt tæt på flodbredden. Og her gik vi en aften i skumringen, da vi pludselig hørte plasken, snøften og grynten fra et sted et par hundrede meter længere nede ad floden. Det viste sig at være en hippopot, der vandrede hen mod os, gennem det lave vand inde ved bredden. Næsten ud for os gik den så i land, og det måtte jeg jo forsøge at forevige, selv om jeg egentligt godt vidste, det var håbløst. Men vi kunne altså se den meget tæt på, in natura.